Rasmus (Espresso Zorba) var fra første dag vidunderlig og gennem hele sin tilværelse ”klassens artige dreng”.
Efter 2 år som alenehund syntes jeg, at Rasmus skulle have en legekammerat, og Olfert (Kanobi Arabian Night) gjorde sin entre. Olfert var modsat Rasmus absolut ikke klassens artige dreng, nej, han var altid den, som lavede ballade i timen – men på sin egen helt charmerende facon.
Efter endnu to år forelskede jeg mig i Emma (Klondaikes Varese). Hende måtte jeg simpelthen eje og indlemme i familien, og drengene elskede hende fra første dag. Der opstod aldrig nogen form for jalousi drengene imellem.
Vi gik til lydighedstræning, ringtræning og på udstillinger i både ind- og udland, hvor alle klarede sig meget fint.
Efter endnu nogle år meldte trangen til at opdrætte egne dværgschnauzere sig. Jeg ansøgte og fik kennelmærket Coelio’s januar 1997.
Resultatet af en kærlighedsaffære mellem Olfert og Emma resulterede i mit første hvalpekuld i april 1997.
Siden har jeg lejlighedsvis haft hvalpekuld og hen ad vejen beholdt 3 piger af egen avl til videreførelse af slægten.
Efter 11 dejlige år måtte jeg tage den tunge afsked med Rasmus, og for at Olfert ikke skulle være ene hane i kurven - og for at få nyt blod ind på min avlslinie - fik jeg Sansone-n del Guidante op fra Italien til låns. Mod at gøre ham til DKCH fik jeg fri ret til at bruge ham til avl.
Det går jo ikke altid, som præsten prædiker, for jeg kunne simpelthen ikke sende Sansone retur til Italien, da han var blevet DKCH. Han var jo blevet en del af os. Så jeg fik lov til at beholde ham mod at eksportere en hanhvalp til Sansones italienske opdrættere.
Så Coelio’s Eros flyttede til Italien , hvor han har en fin udstillingskarriere og flere amourøse affærer, og Sansone blev her i familien, hvor han deltog i udstillinger og placerede sig fint. Han blev også far til hvalpekuld både hos mig og andre.
Endnu en sorgens dag opstod, da jeg måtte tage afsked med Olfert efter 12 dejlige år og Emma efter tilsvarende antal år. Og Sansone besluttede sig for lige så stille at tage afsked med denne verden i februar 2008.
Jeg stod tilbage med 3 dejlige tøser af egen avl, hvoraf 2 var blevet steriliseret, da de fyldte 8 år, og hvor alle 3 ikke kunne opnå mere rent udstillingsmæssigt. Så jeg begyndte at se mig om efter en ny pigehund med fremmed blod rullende i årerne, som både skulle være en ”show dog” og fremtidig mor til Coelio hvalpe.
Jeg bev anbefalet, faldt for og hentede Hermes Kiss Me More ”Celine” i Polen. Hun har vokset sig utrolig smuk og har et vidunderligt glad og udadvendt temperament. Fuld af spillopper og med netop det blink i øjet.Hun er blevet DKCH og håber på sit først kuld ultimo 2010